RØDOVRE SKØJTE- OG ISHOCKEY KLUB

FUNSKATE (Begynder og øvede hold)

Funskate er for skøjteløbere, både helt nybegyndere, og skøjteløbere, hvis niveau stadig hører til på et begynderhold. Dog er begynderholdene inddelt efter niveauer, så man skøjter på et hold, der svarer til det tekniske niveau man er på.

 

Alt afhængig af hvilket Funskate hold man tilhører, træner man 1-2 gange pr. uge. Funskate Free dog 3 gange pr. uge

 

Klubben har ikke nogle nedre og øvre alderskrav for at kunne skøjte på ét af vores hold.

 

I Funskate-rækken kan alle deltage. Som navnet indikerer, går det ud på at ha’ det sjovt på isen. Der undervises og trænes i forskellige elementer, hvorefter der afholdes mærkeprøver internt i klubberne. Det er muligt at bestå Dansk Skøjte Union's (DSU) klubmærke fra 1-7. Det er trænerne der afgør, hvornår en løber er klar til mærkeprøve.

 

 

Funskate-konkurrence

Når man har bestået DSU’s mærke 1, kan man deltage i Funskate-konkurrencerne. Der afholdes i alt fire konkurrencer pr. sæson, tre på Sjælland, samt en afsluttende finale i Odense.

Løberne er inddelt i grupper efter alder og mærke. Man løber i grupper af seks løbere og der kan være tre grupper på isen samtidig, og man kan således være op til 18 løbere på isen af gangen. Dette kaldes elementkonkurrencerne. Løberne bedømmes af tre dommere. Der kåres en vinder samt 2. og 3. plads – alle andre bliver nr. 4.

Funskate Free rækken

Når man har bestået DSU’s mærke 5, rykker man op i Funskate Free rækken. Man kan stadig deltage i elementkonkurrencerne, men har nu mulighed for også at løbe et program til musik. Her er deltagerne alene på isen. Bedømmelsen foregår på samme måde som ved elementkonkurrencerne. I år er der taget tiltag til en showdel også. Den kan I læse mere om på www.funskate.org

 

Klubbens trænere er med til alle konkurrencer for at støtte og vejlede løberne. Det er trænerne, der bestemmer, hvornår der skal varmes op, tages skøjter på osv., da det ikke er hensigtsmæssigt at have skøjterne på for længe, eller at varme op for tidligt.

 

Forældre, bedsteforældre m.m. er velkomne til at opholde sig på tilskuerpladserne under selve konkurrencen. Boksene er forbeholdt trænerne og løberne.

 

Erfaringerne viser, at det er både sjovt og hyggeligt at deltage. Løbernes venskaber styrkes både internt i klubben og klubberne imellem. Der er som regel mulighed for at købe mad og drikke i hallerne, men det er også muligt, selv at tage madkurven med og gøre dagen til en familieudflugt. Husk dog varmt tøj og evt. et tæppe.

Træningstider

 

Mandag

16:45-17:15 - Office (træning på gulv)

17:30-18:15 - Træning på is i Arena

Onsdag

17:15-18:00 - Træning på is i Hal 2

 

Priser

2 x om ugen (man-ons) inkl. office om mandagen

1. rate á kr. 1.840,- (460 kr pr. måned)

for august - november

Betalingsfrist: 15. august.

2. rate á kr. 1.840,- (460kr pr. måned)

for december-marts

Betalingsfrist: 1. december

I alt kr. 3.680,- for en sæson.

RSIK-Kunstskøjteløbsafdelingen, Rødovre Skøjte Arena, Rødovre Parkvej 425, 2610 Rødovre

Copyright 2012 © All Rights Reserved Rødovre Skøjte- og Ishocheyklub